21/01/2026 0 Kommentarer
Højskoledag: Tanker og håb i et vadested
Højskoledag: Tanker og håb i et vadested

Lørdag 31. januar kl. 9.00-15.00
Tilmelding senest mandag 26. januar til kirkekontoret. Pris: 225 kr.
Vi står i et vadested, hvor noget er under forandring, og noget nyt er på vej, noget som vi endnu kun aner. Vi kan spørge os selv om, hvordan vi kan være i dette vadested uden at drukne – har vi indflydelse på det, der er på vej – er der håb? Vi har inviteret en forfatter og en musiker til at sætte gang i vores tanker og stemmer.
Kl. 9.00 Fælles morgenmad
Kl. 9.45 ’Hvor finder vi magien?’
Forfatter Charlotte Weitze dykker ned i sin seneste roman, ’Ulvemælk’. Romanen er et moderne bud på science fiction og magisk realisme. Bogen drager sammenligninger mellem nutidens og fremtidens samfund, hvor klimakrisen og kunstig intelligens spiller centrale roller.
Charlotte Weitze fletter litteraturen, historien og de teknologiske fremtidsvisioner sammen til et spændende og tankevækkende foredrag.
Kl. 11.45 Fælles middagsmad
Kl. 12.45 ’Det grønne i den blå - natursyn i Højskolesangbogen’
Velkommen i det grønne - med musiker og korleder Anne Odgård Eyermann! Vi synger forskellige tiders digte om naturens skønhed, mildhed, barskhed og dens indvirkning på menneskelivet. Fra romantikernes forestilling om naturens guddommelige kraft til samtidens sange om ubalancer i forholdet mellem mennesker og klode.
Kl. 15.00 - tak for i dag
Eftermiddagskaffe og kage serveres undervejs.
Tilmelding senest mandag den 26. januar til kirkekontoret. Pris 225 kr.
Kommentarer