Konfirmation
Indskrivning
Konfirmationsforberedelsen foregår på 7. klassetrin.
Indskrivning til undervisningen sker i maj eller juni måned i slutningen af 6. klasse. De kommende konfirmander og deres forældre udfylder en formular, der vil ligge på kirkens hjemmeside og på skolernes Aula via et link. På denne side kan du se, hvordan du tilmelder dit barn.
Konfirmationsundervisningen
Mens det er en forudsætning for selve konfirmationen, at man er døbt, gælder dette ikke forberedelsen, hvor også udøbte er velkomne til at deltage. Ønsker man efter at have gået til præst at blive konfirmeret, holdes der dåb i løbet af året.
I timerne gennemgås en række emner: f.eks. fadervor, trosbekendelsen, de 10 bud, kirkeåret og dets højtider, dåb og nadver. Der sættes fokus på centrale kristne begreber som f.eks. tro, håb, kærlighed, tilgivelse, barmhjertighed, som belyses ud fra Bibelen, men også med inddragelse af andre medier. Cykelture, dramatiseringer, leg og spil m.m. vil også blive brugt som led i formidlingen af den kristne børnelærdom.
Derudover skal konfirmanderne opnå fortrolighed med gudstjenesten, og skal derfor i årets løb gå regelmæssigt i kirke.
Undervisningen foregår i kirken og varetages af præsterne.
Konfirmationsdatoer 2027
Konfirmationer i Munkebjerg Kirke ligger 3. lørdag efter påske og 3. søndag efter påske.
Lørdag den 17. april 2027:
Munkebjergskolen A-klasse
Munkebjergskolen B-klasse
Søndag den 18. april 2027:
Ejerslykkeskolen
Rosengårdskolen
Fønix
Munkebjergskolen C-klasse
Konfirmationsdatoer 2028
Konfirmationer i Munkebjerg Kirke ligger 3. lørdag efter påske og 3. søndag efter påske.
Lørdag den 6. maj 2028:
Munkebjergskolen A-klasse
Munkebjergskolen B-klasse
Søndag den 7. maj 2028:
Ejerslykkeskolen
Rosengårdskolen
Fønix
Munkebjergskolen C-klasse