Bliv frivillig!
Munkebjerg kirke har tradition for mange aktive frivillige der tager medansvar for kirken.
Kommer du forbi vil du opleve at nogen tager imod dig i legestuen, andre laver kaffe til onsdagscafe og andre igen er værter på "Kaffe på kanden" eller på vej ud med kirkeblade.
Måske møder du nogle der er klædt ud og er i gang med en påskevandring for en skoleklasse. Eller måske på vej for at hente minikonfirmander på Munkebjergskolen eller Ejerslykkeskolen. Eller én der hygger om konfirmanderne.
Til gudstjenesten møder du lægmandslæsere og nogen der har brygget kirkekaffen. Flere gange om året er der nogen der tryller mad frem til Spis-sammen arrangementer.
Vi har altid brug for ekstra hænder og har du lyst til at bidrage med noget eller har en god idé, der kan passe ind i kirkens rammer, er du velkommen til at kontakte kirke- og kulturmedarbejder Kirsten Saaugaard, der har den daglige koordinering og ledelse af kirkens frivillige arbejde.