Sankthans aften
Tirsdag d. 23. juni 2026 kl. 19.00 med båltale af Susan Mose, rektor på Sct. Knuds Gymnasium.
Sankthans for små og store – børn og gamle og alt derimellem
Plænen bag Munkebjerg Kirke mellem æbletræerne er omdrejningspunktet. Stole, borde og bænke er sat frem, og bålet gjort klart - tag gerne et tæppe med.
Der er snobrødsbagning for børnene og mulighed for at købe pølser, sodavand, kaffe og kage.
Vi hører båltale og synger midsommersange, mens der kommer gang i bålet. Bagefter er der mulighed for dans, når Folkemusiklauget Fynboerne spiller.
Aftenen slutter kl. 21.00 med en kort andagt.
Vi elsker vort land men ved midsommer mest…