Eksistens - Ost & Rødvin

Eksistens - Ost & Rødvin

Eksistens - Ost & Rødvin

Torsdag 2. oktober 2025, kl. 17:00
Munkebjerg, Østerbæksvej 87, 5230 Odense M

Fråseri og Utugt

– vor tids mest populære synder

Torsdag den 2. oktober 17.00 – 19.30 ved tidl. præst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard

”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg! ”Jeg er næppe den eneste, der har fundet trøst ved at spejle mig i apostlen Paulus’ ord til menigheden i Rom. På samme måde tror jeg også, det er med de syv dødssynder: Overmod, Gerrighed, Utugt, Misundelse, Fråseri, Vrede og Sløvhed – Selvom Luther officielt afskaffede dem ved Reformationen, oplever vi nok alle, at de såkaldte dødssynder trives fint i os, og at de er fremragende spejl for vores tanker og adfærd også i dag. Men de billeder, de viser os, kan måske også få os til at stoppe op, tænke os om og forhåbentlig moderere vores udskejelser.

Foredraget vil gennemgå Dødssyndernes historie i billeder og givetvis vække til en velkommen debat.

Anne-Mette Gravgaard er præst og kunsthistoriker og har en fortid som forsker og lektor i byzantinsk kunst og kultur ved Københavns og Århus Universitet og landssekretær ved Kirkefondet med kirkekunst og ændring af kirkeindretning som speciale og har i mange år vejledt menigheder i anskaffelse af kunst til deres kirker.

Tilmelding

Tilmelding til kontoret seneste mandag i den uge, arrangement finder sted. Pris 125 kr. for brød og ost. Vin 25 kr. pr. glas.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed