Minikonfirmander

 

Munkebjerg Kirke tilbyder minikonfirmandundervisning i 3. klasse for elever fra Munkebjerg skole i efteråret og for elever fra Ejerslykkeskolen i foråret. Eleverne får en indbydelse med hjem fra skole ca. to uger før undervisningen begynder.

For mere information se vedhæftede fil eller  kontakt sognedmedhjælper Kirsten Saaugaard på tlf. 40728315 eller mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.  

Ordningen med mini-konfirmandundervisning blev indført som en frivillig ordning ved kongelig anordning af 9. maj 1994 og tilbydes efterhånden i de fleste sogne i landet.
Det har vist sig at være en af de mest succesrige nyordninger i Den danske Folkekirke.

Den indledende konfirmations-forberedelse er en slags konfirmationsforberedelse i mini- format d.v.s. tilpasset de 9-10 årige.
Igennem tre måneder får mini-konfirmanderne lov til at komme tæt på nogle af kristendommens og livets store spørgsmål.
Der arbejdes med bibelhistorier, børnesalmer, film, lege kreative aktiviteter m.m. Og Fadervor får de også lært.

At deltage i indledende konfirmationsforberedelse er ikke nogen betingelse for senere at gå til præst og blive konfirmeret, men vi kan varmt anbefale det.