Tillykke med jeres nyfødte barn!


Alle fødsler i Danmark skal anmeldes til det lokale kirkekontor - i det sogn, hvor den nybagte mor har bopælsadresse - senest 14 dage efter fødslen - det siger loven.

Kirkekontoret er i denne sammenhæng et offentligt kontor, og også forældre fra andre religioner skal anmelde fødslen til kirkekontoret.
 Kirkekontoret skal bruge disse papirer:

•    Forældrenes fødselsanmeldelse (udleveret af hospitalet)
•    Evt. omsorgs- og ansvarserklæring, hvis forældrene ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed. Både fødselsanmeldelse og omsorgs- og ansvarserklæring kan findes på personregistrering.dk

Evt. kopi af opholdstilladelse, pas eller indfødsretsbevis, hvis forældrene ikke er danske statsborgere eller EU-borgere.